Nye orkestermedlemmer - den 11. december 2012

Tekst og foto: Lars Krøldrup


 

Første tirsdag efter julekoncerten holdt Fie og undertegnede optagelsesprøver til Hovedgård Skoleorkester.

Sidste år optog vi hele 13 nye medlemmer, så det har været et lidt stækket SpilOp-orkester Fie har haft at arbejde med det sidste år.

I år var der 7 medlemmer af SpilOperne, der ønskede at komme til prøve.

Følgende elever var til optagelsesprøve:

Tværfløjte: Emily de Boer Døssing
Altsax: Lasse Lund, Asta Nesager Bjerre og Emma Falk Hansen
Baritonhorn: Mathilde Halberg
Trompet:   Anne Kronborg og Emil Agertoft

Alle blev hørt i skalaer, rytme, grundspil, bundne opgaver og spillede et selvvalgt musikstykke i meget forskellig genrer.

Sidste år roste jeg musiklærerne meget for deres undervisning i dynamik. I år vil jeg gerne opfordre dem til, at lægge endnu flere kræfter i forståelsen af de forskellige dynamiske tegn og betegnelser, der giver musikken variation.

Alle elever kom op i forskellige bundne opgaver. Der var øvelser i spil med og uden tungestød og i kromatiske skalaer (skalaspil med halvtonetrin). Der var også bundne opgaver med melodier af forskellig sværhedsgrad. Melodier der blev spillet mere eller mindre overbevisende.

Vi kunne tydeligt mærke spændingen, og desværre også nervøsiteten, der gav sig udslag i fugtige hænder og tørre munde. Det sidste gør det meget svært at spille fine toner på et blæseinstrument, men med lidt støtte kom alle igennem prøverne, og alle blev indstillet til optagelse i HSO.

Vi glæder os til at møde jer syv dejlige unge mennesker til første øvning i HSO efter jul. Jeg er sikker på, at I vil blive rigtig gode medlemmer af orkestret og at alle de ”gamle” i orkestret vil tage rigtig godt imod jer.

Igen i år vil jeg gerne takke forældre, søskende og venner som mødte op og støttede før og efter prøven. Det er rigtig dejligt at se den opbakning, som I giver, ikke bare ved prøven, men også ved andre arrangementer med musikskolen og Spil Op'erne.

I var der ved julekoncerten i hallen og til musikskolens og spilopernes juleafslutning og til andre arrangementer i årets løb. Det betyder rigtigt meget for musiklærerne, Fie og især børnene, at I bakker op om deres musik. Bliv endelig ved med det.

Med glædelig julehilsen til alle og velkommen i Hovedgård Skoleorkester.

Lars Krøldrup Pedersen - censor

 



 


Anne Kronborg


 


Emily de Boer Døssing


 


Lasse Lund


 


Asta Nesager Bjerre


 


Emma Falk Hansen


 


Mathilde Halberg


 


Emil Agertoft


 

Tilbage til forsiden