Red Barnet's lokalafdelings 40 års fødselsdag - den 2. oktober 2007

Tekst og foto: Lars Krøldrup

 



Tirsdag aften er skolens festsal helt og holdent HSO's. Alligevel måtte vi rykke ud af lokalet tirsdag den 2. oktober, da Red Barnets Lokalafdeling gerne ville låne festsalen til at fejre deres 40 års fødselsdag i.
Vi rykkede selvfølgelig gerne over i "Grøn Aula" for at øve, men overraskede alligevel gæsterne med en lille koncert i festsalen.

Kl. ti minutter over syv, "marcherede" orkesteret gennem dørene til festsalen, hvor en pæn menneskemængde var samlet til arrangementet. Vi blev modtaget med klapsalver og efter indmarchen stillede vi lige op og spillede "Pirates of the Carribean", hvorefter Fie holdt en lille tale for fødselaren, hvor hun glad kunne fortælle, at alle de nuværende medlemmer har spillet med til Red Barnets julemarked, dengang de spillede i SpilOperne, og at vi i orkesteret helt kan slutte op om det mål Red Barnet har i øjeblikket med at stoppe mobning i skolerne.

Til sidst spillede orkesteret Soul Bossa Nova halvt stående, halvt siddende, hvorefter vi gik over og fortsatte aftenens øvning. Da vi skulle holde pause, stod der kage og sodavand fra Red Barnet til os.

 




 

Tilbage til forsiden