Hou Maritime Idrætsefterskole - den 27. februar 2007
Tekst:
Kirstine "Brune Bjørn" Dalgaard Nielsen - Foto: Ole
K.
I år er jeg på efterskole i Hou. Min skole hedder HMI (Hou Maritime Idrætsefterskole) og tirsdag var vi så heldige at få besøg af verdens bedste orkester. Som mange af jer ved, besøger HSO jo som regel os "orlovs mennesker", som for et års tid eller mere søger andre græsgange. Men vi glemmer ikke HSO, jeg gør i hvert fald ikke, da det sidder så indgroet i mig. Nå, men min efterskole er ikke specielt musikalsk, som man kan høre på navnet har vi med sejlads, idræt og outdoor liv at gøre. Dog havde vi selvfølgelig på HMI forberedt et musisk indslag så godt som muligt, da vi faktisk ligger inde med nogle ret gode musikere. Jeg var meget spændt på hvordan aftenen skulle forløbe, specielt det pludselig at sidde i en hal med 150 mennesker hvor man kender dem alle. Hvordan ville alle mine nye venner tage imod de gamle? Synes HMI overhovedet om HSO? Og ville nogle pludselig gå under det hele af bar kedsomhed? Men mine bekymringer var uden grund, det skulle nemlig gå hen og blive en kanon oplevelse og en god koncert fra begge sider: HMI - HSO. (Egentlig også underligt at bekymre sig, for med HSO og Fie kan det aldrig rigtig gå galt, har aldrig været til en kedelig koncert med dem.. hmm). Nå, men omkring kl. 18:00 rullede bussen ind foran vores hal og hurtigt væltede det ud med glade HSO' er. Det var helt fantastisk at se dem alle igen, og især da jeg vidste, at jeg snart skulle sidde blandt dem. De skulle som sagt spille i vores hal, og hurtigt fik de pakket ud, mens jeg minglede rundt og snakkede med dem. Pludselig blev jeg overfaldet bag fra af ingen andre end min lillebror, som havde snydt mig og kørt med Fie efter Spil'op. Det var dejligt at se ham, en glædelig overraskelse, HSO og Andreas, ikke dårligt. Så gik vi ned og spiste, og her stod den på traditionel efterskole mad. Rugbrøds madder. Okay, det er ikke favoritten blandt folk, men kan spises, og specielt "leverdejen" var et hit. Vores køkkenfolk synes vi tog godt fra, men så'en er det jo med os musikere, vi kan spise igennem. Så
stod den på koncert, HMI'erne var på plads, HSO'erne var klar
og en, to tre, bragede "Pirates" gennem hallen. |
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|